Chokolade-banan shake

Rejsen til Paradis

Efter hvad der føles som utrolig lang tid, er det nu blevet tid til et nyt indlæg her på bloggen. Familiens sommerferie blev i år tilbragt på den smukke ferieø Rhodos. Efter lang tids søgen efter en ferie i udlandet blev vi alle enige om, at turen denne gang skulle gå til Rhodos, nærmere bestemt Sunprime Miramare beach. Der er utrolig smukt på Rhodos, og jeg fik da også taget et par billeder. Dem skal I ikke snydes for, så her får I dem.

DSC_1407

DSC_1433Dette var udsigten fra vores frokostbord. Som I kan se, sad vi direkte ud til havet, og det blev altså ikke mere fantastisk end det.

DSC_1452

DSC_1430

DSC_1450 Hotellet var super lækkert, og personalet var utrolig søde. Vi var, som man nok kan forstille sig, en smule nervøse for, om den græske krise ville have indvirkning på vores rejse, men vi mærkede overhovedet ingenting til det. En af dagene tog vi om eftermiddagen en tur til Lindos, som efter sigende skulle være én af de steder, som man bare skal se, når man er på Rhodos. Det siges vist, at hvis man ikke har set Lindos, har man ikke været på Rhodos. Anyway.. Lindos ligger på østkysten af Rhodos, og det første man ser, når man kommer til Lindos, er de smukke hvidkalkede huse. Derudover så vi også det smukke Akropolis.

DSC_1464

DSC_1465DSC_1466 DSC_1479 DSC_1497 DSC_1506 DSC_1507Jeg var lidt spændt på, hvordan varmen ville påvirke mine blodsukkere, og hvordan jeg skulle bære det hele an med at ligge og sole sig. Jeg greb det an på den måde, at jeg før, jeg skulle ned og ligge ved poolen, tog insulin til, hvad der svarede til den basaldosis jeg ville få i løbet af ca. 2 timer, og det fungerede rigtig godt for mig. Jeg var nervøs for, om jeg ville nå at blive lav på de 2 timer, da jeg jo fik hele dosisen på en gang, istedet for at få den over 2 timer, men det gjorde jeg heldigvis ikke. Derudover havde varmen ikke nogen effekt på mine blodsukkere, dvs. varmen resulterede hverken i, at mine blodsukkere steg, eller faldt, hvilket man ofte ser ved temperaturstigning. Men det viser jo bare, at alles erfaringer er forskellige.

Hvis I er ved at planlægge jeres ferie til næste sommer, så kan jeg klart anbefale at tage til Rhodos og bo på Sunprime Miramare Beach. Hvad har I lavet i jeres ferie?

– Lise

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Chokolade-banan shake