Det bedste valg jeg nogensinde har taget

For omkring 5 år siden bestemte jeg mig for at blive skrevet op til pumpen. Jeg havde forinden været på en tur med andre diabetikere på min alder, hvor nogen af dem havde pumpe, og på den måde fik jeg ligesom øjnene op for, hvor stor en fordel det var at have insulinpumpen. Men på det tidspunkt var jeg ikke træt af at være på pen, og jeg så ikke min diabetes som en udfordring og byrde for mig selv. Det var først, da jeg startede i gymnasiet, at jeg begyndte at have det rigtig svært med min diabetes. Jeg orkede ikke at tage mit blodsukker, og det blev oftest til, at jeg faktisk kun tog mit blodsukker 1-2 gange om dagen, hvilket er alt for lidt, når man sammenligner med, at det optimale er omkring de 5 gange. Jeg følte, at det var en ekstra opgave at skulle tage mit blodsukker, og sprang derfor tit det over, hvilket betød, at jeg bare tog min insulin uden at vide, om jeg skulle korrigere. Derfor steg mine langtidsblodsukre også til, hvad der svarer til at have et blodsukker på omkring de 10 mmol/l.

Som jeg har nævnt før, passede jeg min diabetes utrolig flot i de første par år. Jeg havde langtidsblodsukre, der lå på, hvad et “almindelig” menneskes blodsukker lå på. Det resulterede i, at da det begyndte at gå ned ad bakken for mig, så kom den dårlige samvittighed også. Jeg hadede at komme til kontrol, fordi jeg godt vidste, at resultatet ikke ville være godt. Jeg var nedtrykt, og havde ondt i maven, dagene før jeg skulle til kontrol, og hver eneste gang lovede jeg mig selv, at næste gang skulle det være anderledes. Nu ville jeg tage mig sammen, og holde styr på det lort. Men det gjorde jeg selvfølgelig ikke. Det ændrede sig dog, da jeg fik min insulinpumpe i september 2014.

 Selvom jeg havde et ønske om at få insulinpumpen, så var jeg også lidt afventende overfor det, fordi jeg havde det lidt mærkeligt med at skulle have noget til at sidde på min mave 24 timer i døgnet. På den måde blev det synligt, at jeg havde en sygdom, og det syntes jeg på det tidspunkt, ikke var særligt fedt. Jeg vidste dog, at det ville være det bedste for mig både nu men også i fremtiden. Derudover vidste jeg også, at min familie virkelig ønskede det her for mig, og jeg tror, det ville skuffe dem meget, hvis jeg havde sagt, at jeg ikke ville have insulinpumpen alligvel. Jeg vidste også på det punkt, at det inderst inde også ville have været en skuffelse overfor mig selv.

Mandag d. 22 september startede jeg så på insulinpumpekursus i Aalborg på Diabetes ugekursus. Jeg kom ind i rutinen af at tage mit blodsukker igen, og den dag i dag tager jeg mit blodsukker mindst 5 gange om dagen, hvilket er fantastisk. Jeg har fået overskud til at tage mit blodsukker igen, fordi det ikke føles som et ekstra step længere. Jeg skifter mit infusionssæt hver 3-4 dag, samt insulinen. Jeg tæller stadig kulhydrater, som jeg også gjorde før, men det er ikke noget, jeg tænker over. Jeg elsker min insulinpumpe, og det er det bedste valg jeg nogensinde har taget for mig selv. Mit langtidsblodsukker er faldet til 6,3 mmol/l, hvilket føles bedre end nogensinde før. Det skyldes blandt andet, at mit blodsukker nu er stabilt, og ikke svinger op og ned, som det gjorde før, jeg fik insulinpumpen. Jeg går ikke længere rundt med dårlig samvittighed over, at jeg ikke passer på mig selv, fordi det gør jeg nu.

Hvis du overvejer om insulinpumpe er for dig, så synes jeg du skal skrive dig op til den. Jeg beroligede mig selv med, at hvis insulinpumpen alligvel ikke var noget for mig, så kunne jeg bare gå over på pen igen, og det samme gælder for dig. Jeg kan ikke anbefale insulinpumpe nok! Jeg er så super glad for den, og den har ændret hele mit syn på min diabetes.

– Lise