En lille ting, en stor frihed

Mandag drog jeg til Købstaden for at få min Abbott Freestyle Libre. Ligenu sidder jeg, og er overlykkelig for det lille væsen, som jeg knap har haft bekendtskab med i 24 timer. Det er ret vildt at sådan en lille, ting kan give så stor en frihed.

Jeg ankom til mødet igår, og var ret spændt på, hvad det hele indebar. Det hele gik over al forventning, og jeg mødte nogle super søde mennesker, og hørte deres historie hver især. Det er ikke særlig ofte, at jeg møder andre med diabetes type 1, og derfor er det altid lidt specielt og særligt at møde andre med samme sygdom som mig. Vi har jo erfaringer og oplevelser tilfælles, som mange andre ikke har. & som jeg også snakkede med de andre om, så har vi som diabetikere en lidt underlig tilknytning til hinanden, som gør at man føler at man kender hinanden, selvom man faktisk overhovedet ikke gør.  

Som sagt i mit tidligere indlæg. “Hvorfor prikke, når man kan skanne?” så vil jeg løbende lave opdatering omkring mine oplevelser med Freestyle Libre, gode og dårlige. Til mødet mødte jeg, blandt andre, Lærke, som har bloggen, mindiabetes  og Emilie som har bloggen, Flawless Diabetes. Jeg tror, at de to søde piger, ligesom jeg, vil lave blogindlæg omkring deres oplevelser med Freestyle Libre. Så hvis I har lyst til at gå ind og følge deres oplevelser, så synes jeg helt klart, at I skal gøre det. De vil helt sikkert have andre oplevelser end jeg har, da vi jo alle er forskellige. Jeg ser meget frem til at høre, hvilke erfaringer de gør med apparatet.

Indtil videre har mine erfaringer med Freestyle Libre, dog kun været positive. Jeg har aldrig rigtig varmet op til ideen om en sensor, mest af alt fordi at de sensorer jeg kender, synes store og klodsede. & da jeg i forvejen har insulinpumpe, som fylder nok, så har det ikke været noget, jeg har haft lyst til. Men da jeg først hørte om freestyle libre, var jeg nærmest solgt med det samme. Hvertfald til at prøve den. Den er så lille og fin, og fylder ikke mere end en 5 krone, måske en lidt tyk 5 krone, okay nok to 5 kroner lagt oven på hinanden. Derfor kan man faktisk ikke se, at man har den på armen. Derudover gjorde den ikke ondt at påføre, og jeg kan på ingen måder mærke, at jeg har den på. Sensoren holder i 14 dage, og så skal den skiftes. Jeg har selvfølgelig undersøgt andres oplevelser med sensoren, og har set, at der kan forekomme allergiske reaktioner ved plasteret, så det er jeg lidt spændt på at se, om jeg mærker noget til. Nu oplever jeg ikke særlig tit gener ved pumpe plasteret, så jeg forestiller mig, at det er lidt det samme. Men det må tiden vise. Jeg opdaterer selvfølgelig, når jeg skifter.

De første 24 timer, har været meget interessante. Sensoren gemmer data i op til 8 timer. Dvs. at selvom jeg kun skanner min glukoseværdi 2 gange på de 8 timer, så vil jeg stadig kunne se, hvordan den har lagt igennem alle 8 timer. Det er en vild indsigt at få, når man ikke er vant til det. De sidste 24 timer kan jeg se, at jeg faktisk ligger og svinger meget, hvilket jeg jo ikke er tilfreds med. Men forhåbentlig kan denne indsigt give mig mulighed for at regulere mine basalrater meget bedre, efter min krops behov, og på den måde få et mere stabilt blodsukker.

Det hele er meget nyt og spændende, og jeg prøver mig selvfølgelig stadig frem. Selve Freestyle Libre apparatet som man skanner med, viser blandt andet en fin kurve over de sidste 24 timer. Men jeg kunne godt tænke mig at se på tallene lidt mere specifikt, og det kan man faktisk finde applikationer til inde på deres hjemmeside, så det skal jeg prøve. Når nu jeg har muligheden, vil jeg have det hele med.

Imorgen vil jeg prøve at måle mit blodsukker, og sammenligne det med glukoseværdien, som sensoren viser. Det vil aldrig være det samme, da begge har en lille afvigelse, og da den ene måler i blod og den anden måler i vævsvæske. Men det vil stadig være interessant og se hvor stor en afvigelse der er.

Det var første opdatering herfra. Meget positiv indtil videre.

-Lise